Menu


Forside
Ib Krogh Pedersen
Patientvejledninger
Kikkertundersøgelse af mavesækken (Gastroskopi)
Kikkertundersøgelse af Tyktarmen (Coloskopi)
Behandling af Hæmorider
Lyskebrok
Navlebrok
Operation i pungen
Knuder i huden og underhuden
Pilonidalcyste
Forhudsforsnævring
Nedgroet negl
Operation i lokalbedøvelse
Sdan finder du frem

Kikkertundersøgelse af Tyktarmen (Coloskopi)

PATIENTVEJLEDNING

Kikkertundersøgelse af tyktarmen (Sigmoideoskopi eller koloskopi)

Undersøgelsen udføres med en lang bøjelig kikkert, hvor igennem der kan føres instrumenter til f.eks. udtagning af vævsprøver eller fjernelse af polypper. For at folde tarmen ud blæses der luft i tarmen, det meste af luft suges ud ved undersøgelsens afslutning.

Undersøgelsen foretages for at afsløre, om der forandringer i tarmen (betændelse, polypper ellerkræft). Sigmoideoskopi er undersøgelse af de nederste 60 cm af tyktarmen. Koloskopi er undersøgelse af hele tyktarmen.

Før undersøgelsen

HVIS De har pacemaker eller får blodfortyndende medicin, skal det oplyses før undersøgelsen.

Sigmoideoskopi: På apoteket hentes et Klyx 240 ml (lavement). 1-2 timer før undersøgelsen tages lavementet. Man lægger sig på venstre side - sprøjter væsken fra flasken ind i tarmen, holder på det 5-15 minutter og går på toilettet og tømmer tarmen.

Får De to Klyx på 120 ml, tages et aftenen før undersøgelsen, og et 1-2 timer før undersøgelsen. Man skal ikke være fastende.

Koloskopi: På apoteket hentes en pakke Fosforal eller anden udrensning efter aftale med klinikken. Foretages undersøgelsen før kl. 12.00 følger De brugsanvisningen til formiddagsaftale, skal De undersøges efter kl.12.00,følges brugsanvisningen til eftermiddagsaftale.

Fosforal kan eventuelt blandes med koncentreret saft og drikkes med sugerør, for at mindske gener ved den salte smag.

Eventuel hjemtransport efter undersøgelsen skal arrangeres.

Undersøgelsen

Ved undersøgelsen ligger De på venstre side. Der kan ved undersøgelsen være ubehag fra luften, der blæses i tarmen, samt smerte på grund af træk i tarmen.

Sigmoideoskopi: Varer ca. 10 -15 minutter

Koloskopi: Varer ca. 30-45 minutter, det kan være nødvendigt at give beroligende og/eller smertestillende medicin.

Efter undersøgelsen

Sigmoideoskopi: De kan tage på arbejde efter undersøgelsen.

Koloskopi: Hvis De ikke har fået medicin i blodbanen i forbindelse med undersøgelsen, kan De eventuelt tage på arbejde, nogle foretrækker dog at hvile sig resten af dagen. Har De fået beroligende/smertestillende medicin - må De ikke arbejde eller køre bil samme dag, og De skal sørge for transport hjem (pårørende eller Falck).

Komplikationer

Efter udtagning af vævsprøver kan der komme en lille smule blod i afføringen det første døgn. I særdeles sjældne tilfælde kan der efter polypfjernelse opstå kraftig blødning eller hul på tarmen, som vil kræve indlæggelse på hospitalet.

Søg læge: Skulle der efter polypfjernelse opstå blødning, smerter eller feber, skal De straks kontakte klinikken, vagtlæge eller skadestue.

  Kirurgisk Klinik Helsinge | Frederiksborgvej 2, 1.sal th | 3200 Helsinge | Tlf: 39 40 98 22 | Fax: 46 12 98 22